• Støt Knæk Cancer
  • Projektleder fokus
  • Cykeltur
  • SKI leverandør
  • For virksomheder

Vores historie

Vil du vide mere?
Michelle Mark
MMA
+45 53 74 72 36
 
Målsætningen er at skabe en intelligent, smidig og kvalitetsorienteret broker-virksomhed mellem IT-freelancekonsulenter og virksomheder.

Miracle BuddyShop kom på tegnebrættet i foråret 2009 som et tankeeksperiment mellem direktør Jens Morten Hansen og den øverste ledelse i Miracle A/S. Ved efterårets komme samme år blev forretningen skudt i luften - der var ikke langt fra tanke til handling, hvilket er kendetegnende for Miracle A/S - og i særdeleshed for Miracle BuddyShop. Gode ideer og muligheder bliver afprøvet, og - hvis de viser sig at være solide og bæredygtige - bliver de sat i søen omgående. Heri ligger en tungtvejende forklaring på Miracle BuddyShops vokseværk. Dette samt en veludviklet sans for godt gammeldags købmandskab. Fra at være en mand i efteråret 2009 tæller virksomheden i dag 44 fastansatte medarbejdere. Miracle BuddyShop er båret af en ånd, som er kendetegnet ved, at mennesket er i fokus. Ligeværdigheden og respekten går hånd i hånd med forretningen - og derfor gør vi det så godt.

Siden Miracle BuddyShop blev stiftet i 2009, har det været målsætningen at gøre det nemt for virksomheder og IT-konsulenter at komme i kontakt med hinanden. Målsætningen har været at skabe en intelligent, smidig og kvalitetsorienteret broker-virksomhed, der leverer IT-freelancekonsulenter i et marked med stigende efterspørgsel efter specialiseret it-viden fra de større virksomheder. Det geografiske genstandsfelt var i den spæde begyndelse begrænset til Danmark, men siden har Miracle BuddyShop fået en kundeportefølje, der dækker store dele af Nordeuropa. Vores freelance-ydelser har ligeledes udvidet sig, så vi nu også leverer ingeniørprofiler med en lang række specialistområder og inden for mange brancher, eksempelvis industri, marine, on- og offshore samt byggeri og anlæg, til kunder i Norden.