• Sponsor
  • Mobility
  • SKI

Fest For Fyrede

Miracle sponserer Fest for Fyrede

EventSkrevet: ma. 13 okt. 2014 11:44

Det forventes at der deltager op i mod 1200 gæster til foredrag og workshops for ledige.

Miracle startede konceptet Fest for Fyrede i 2009, da krisen for alvor ramte Danmark og hensatte mange danskere til deres dagligstue, når de ikke var ude at søge nytteløst efter nærmest ikke-eksisterende job.
Målet var, at skabe et bedre netværk for de deltagende, og hjælpe dem med at skabe kontakt til forskellige headhunting bureauer, og det ser ud til at være lykkedes.

Arrangementet blev en god solid succes, som med tiden har indblandet flere forskellige aktører, som alle ønskede at gøre en indsats for de fyrede. Kaare Danielsen fra Jobindex, og forskellige netværksgrupper som Powerjobsøgerne, støttede hurtigt op om festen og fik konceptet til at vokse, med mange flere deltagende end de dengang, under Miracles vinger, 150 fyrede. Fra da Miracle afholdte festen i Aarhus og i Ballerup én gang om året, afholdes det nu i Københavnsområdet 3-4 gange om året.

Til næste Fest for Fyrede, har Miracle igen besluttet at involvere sig, denne gang som sponsor. Vi ønsker stadig at slutte op om dette arrangement, som nu drives non-profit af ildsjæle fra job-netværksgrupperne i København. Ved næste begivenhed forventes, at der deltager op i mod 1200 gæster til foredrag og workshops for ledige.